DET UKENDTE TOSCANA
De fleste forbinder Toscana med bakkede landskaber, fritstående søjlecypresser, valnødde- og oliventræer samt Chianti-vine i romantiske runde bastflasker. Hvis vi spoler tilbage til 1980’erne, var kvaliteten på vinene ikke synderligt imponerende, og da forbrugerne associerede den lidt kedelige vin med bastflaskerne, valgte de fleste producenter i 1980'erne at skifte til almindelige vinflasker i deres forsøg på at skabe et bedre image for vinene. Imageforvandlingen betød også, at man siden 2005 har brugt den sorte hane (gallo nero) som symbol på Chianti Classicovinene fra Toscana. Men ikke bare det nye Chianti-image har været med til at øge interessen for Toscanaområdets vine, for heldigvis er kvaliteten på Chianti Classico-vinene også vokset betydeligt de seneste år. Desværre er priserne på de toskanske dråber vokset tilsvarende. Så er det godt, at der er mange andre vine…